Menu

 

NB!

Den nyeste udgave af Hvor går grænsen? Beton - in situ, elementer og montage findes kun som onlineversion.

Kontakt

Om tolerancer:
Niels Strange
Tlf. 72 16 01 94

Om hjemmesiden:
Malene Melgaard
Tlf. 72 16 01 34

Beton - in situ, udstøbnings- og letklinkerblokke, elementer og montage

2. udgave af 13. maj 2013.

I denne 2. udgave er afsnittene: ”Beton, in situarbejder”, ”Øvrige forhold” samt ”Litteraturlisten” opdateret.

Denne del af sitet er onlineversionen af Dansk Byggeris projekt om tværfaglige tolerancer i nybyggeriet, der har til formål at forebygge konflikter som følge af forskellig opfattelse af kvalitetsniveauet for et byggearbejde - herunder ved overgang fra en entreprise til den næste.

Materialet er endvidere et værktøj for de projekterende arkitekter og ingeniører til at opnå overensstemmelse mellem projektets samlede forventninger (udfaldskrav) og de enkelte bygningsdele med tilhørende arbejdsoperationer.

Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Byggeri, Betonelement-Foreningen, Blokgruppen BIB, og en arbejdsgruppe, der repræsenterer beton- og montageentreprenører, og er første gang udgivet marts 2007.

Hvor går grænserne mellem entreprenør, leverandør, montør og maler?

Denne del af sitet er opdelt i følgende:

  • Tolerancer for beton støbt in situ, samt indstøbnings- og letklinkerblokke, som fastlægger udfaldskravene for betonentreprenøren
  • Tolerancer for producerede elementer, som fastlægger udfaldskravene for elementleverandøren
  • Tolerancer for monterede betonelementer, som fastlægger udfaldskravene for elementmontøren
  • Øvrige forhold, som kortfattet omtaler fugtforhold, overflader og forarbejder for malebehandling. 

Hvad er med?

Materialet omfatter beton støbt in situ, letklinkerblokke og udstøbningsblokke, betonelementer samt montage af betonelementer.
Måltolerancer for bygningsdele og for monterede elementer er beskrevet i hvert sit afsnit.

Hvad er ikke med?

Overfladespecifikationer er ikke behandlet. Der henvises til bips A24 Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol.

Den malermæssige overfladebehandling og forventet udfald heraf er ikke beskrevet i denne håndbog. Der henvises til Hvor går grænsen? Malerfaget og Malerfagligt Behandlings-Katalog (MBK).

 

Ansvarsforhold

Fastsættelse af tolerancer ændrer ikke på de grundlæggende ansvarsforhold mellem parterne.

Ved fagentreprise er det således den enkelte fagentreprenørs ansvar over for bygherren, at eventuelle tolerancekrav er overholdt. Endvidere har bygherren over for den efterfølgende entreprenør ansvaret for, at arbejdsgrundlaget er egnet – og er det på det fastlagte tidspunkt for igangsættelse af det efterfølgende arbejde.

Modtagekontrol går som udgangspunkt ikke videre, end at den efterfølgende entreprenør ikke må fortsætte på et arbejdsgrundlag, der åbenbart for ham ikke er egnet.

Finder den efterfølgende entreprenør, at arbejdsgrundlaget ikke er egnet, er det et forhold, bygherrens tilsyn skal tage stilling til, og ikke et forhold, fagentreprenørerne skal klare indbyrdes.



Se tidligere version af siden