Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Vægge og søjler

4. udgave af 5. juli 2016


Forudsætninger 
Det forudsættes, at facade, underlag og beklædning er projekteret under hensyn til bagvæggens samlede tolerancer, således at der er overensstemmelse mellem bagvæggens udsparinger, og evt. gennemgående åbninger flugter lodret/vandret samt de opstillede udfaldskrav til beklædning, vinduer og facadepartier.


Mulige konfliktområder
I lempet toleranceklasse (LT) kan der ved anvendelse af tolerancerne i DS 2427 være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om:

  • Montage af større vinduespartier mv.
  • Målfølsomme indvendige bygningsdele som trapper, elevatorer, branddøre mv.
  • Indvendigt gulvarbejde – herunder fastlæggelse af højder samt etablering af ensartede ud-/indgangsniveauer
  • Indplacering af andre bærende elementer, dragere og tagkonstruktion


Anbefalinger

  • Overordnet analyse: det er nødvendigt at gennemanalysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Hvor det er nødvendigt af hensyn til de efterfølgende arbejder, foreskrives skærpede krav til tolerancer. Det kan være nødvendigt at tilpasse detaljer og tolerancer, der har betydning for de efterfølgende aktiviteter.
  • Udsparinger til vinduer og døre: det anbefales at målsætte udsparinger til vinduer og ud- og indvendige døre med +10 mm i forhold til det teoretiske hulmål for at imødegå evt. toleranceafvigelser i udførelsesprocessen.
  • Flugtende vinduer: udsparinger til vinduer kan, hvor vinduer skal flugte vandret og/eller lodret, som alternativ til skærpet montagenøjagtighed udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende udføres indmåling og pålimning af “udligningsplader” i false.
  • Tolerancer for vinkelrethed, vindskævhed og krumning: krav skal være specificeret af bygherren/rådgiver i udbudsmaterialet eller i aftalegrundlaget.


Udfaldskrav til vægge og søjler støbt in situ
Toleranceklasse(r) til de enkelte kontrolområder

  Tolerancekrav Lempet klasse Normal klasse Skærpet klasse Kontrolmetode 
og -middel
Plan placering DS 2427

-

+/- 10 mm

-

A1 Målebånd
Kote DS 2427         -

+/- 10 mm 

-

C3 Nivellement
Branche

-

+5/-10 mm +3/-5 mm Nivellement
Udsparing placering

Branche                   

+/- 20 mm +/- 10 mm

-

B2
C3
Målebånd og nivellement
Hældning på en søjle eller væg på et hvilket som helst niveau i en én eller flere etagers bygning

DS/EN 13670 - se afs. 10.4 figur 2a.

h ≤ 10 m: Den største af 15 mm eller h/400
h > 10 m: Den største af 25 mm eller h/600

E1 Lodstok
Lod pr. m

DS/EN 13670

-

+/- 4 mm

         - E1

Lodstok 

Afvigelse mellem midterakser

DS/EN 13670 se afs. 10.4 figur 2b.

Den største af t/30 eller 15 mm, men ikke mere end 30 mm.

E1 Lodstok og teodolit

Max. afvigelse fra centerlinje

Branche

-

+/- 15 mm

        - E1

Lodstok og teodolit

Krumning på en søjle eller væg mellem tilstødende etager DS/EN 1370 - se afs. 10.4 figur 2c. Den største af h/300 eller 15 mm, men ikke mere end 30 mm. F1 Retskinne
Planhed og lunker Branche +/- 10 mm/2m +/- 5 mm/2m

-

F1 Retskinne
Spring mellem naboflader i form Branche

-

5 mm

-

F4 Retskinne
Indstøbningsdele ift. afsætningslinie i plan
El-installationer Branche

-

+/- 15 mm

-

C3 Nivellement
Andre indstøb­ningsdele Branche +/- 20 mm +/- 10 mm +/- 5 mm C3 Nivellement



Bemærkninger

  • Placering af indstøbningsdele i skærpet toleranceklasse (ST) kræver, at der først etableres en udsparing for senere indstøbning af genstanden.
  • Spring mellem naboflader kan være i konflikt med indfaldskrav til normal indvendig overfladebehandling.  


Se tidligere version af siden