Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Forudsætninger

1. udgave af 2. november 2015


For at opnå et korrekt resultat er der en række forudsætninger, som skal være på plads i byggeriet. Det er således vigtigt at gennemanalysere bygningen og fastlægge konstruktionen, så summen af tolerancer for letklinkerblokke, udstøbningsblokke, og montagen er i overensstemmelse med indfaldskrav til de efterfølgende fag.

Udover nedennævnte generelle forudsætninger er der nævnt de særlige forudsætninger, mulige konfliktområder og anbefalede løsningsforslag, der gælder specifikt for de enkelte bygningsdele.

I afsnit Øvrige forhold beskrives:

  • Fugtforhold, udtørring og udtørringsmetoder, der er afgørende for, at fagene i fællesskab kan levere byggeriet i den aftalte kvalitet.
  • Overflader nævnes nogle væsentlige forhold vedrørende udfaldskrav for overflader samt overlevering til øvrige fag.
  • Forarbejder ved malebehandling beskrives nogle særlige forhold, der gør sig gældende i grænsefladen mellem på den ene side leverandør/montør og på den anden side malerentreprenør.

Om www.tolerancer.dk
Dansk Byggeri respekterer alle steder på hjemmesiden www.tolerancer.dk gældende Normer og Standarder.

Hvor brancherne har udarbejdet og indsat en branchetolerance, er det enten fordi der ikke findes en tolerance for en arbejdsydelse i Normer eller Standarder, eller at branchen selv finder, at de tolerancer, der er i Normer og Standarder ikke repræsenterer NORMAL TOLERANCEKLASSE for en arbejdsydelse, og derfor selv har fastsat en branchetolerance.

Derfor er:

  • Tolerancer anført i Normer og Standarder altid placeret i NORMAL TOLERANCEKLASSE, hvor der ikke findes en branchetolerance.
  • Tolerancer anført i Normer og Standarder altid placeret i NORMAL TOLERANCEKLASSE, hvor der alene findes en branchetolerance i SKÆRPET TOLERANCEKLASSE.
  • Tolerance i Normer eller Standarder placeret under LEMPET TOLERANCEKLASSE, hvor der findes en branchetolerance for NORMAL TOLERANCEKLASSE.

Der henvises til afsnit ”Om Tolerancer” hvor der kan indhentes yderligere informationer om baggrund og grundlag for www.tolerancer.dk

For at opnå et korrekt resultat er der en række forudsætninger, som skal være på plads i byggeriet.

Det er således vigtigt at den rådgivende ingeniør gennemanalyserer bygningen og fastlægger konstruktionen, så summen af tolerancer for letklinkerblokke og udstøbningsblokke er i overensstemmelse med indfaldskrav til de efterfølgende fag.

Udover nedennævnte generelle forudsætninger er der forudsætninger, mulige konfliktområder og anbefalede løsningsforslag, der gælder specifikt for de enkelte bygningsdele.


Ydelsesfordeling
Den principielle fordeling af ydelser for det enkelte byggeprojekt kan opstilles således:

 

Aktør

Opgave

Arkitekt/ingeniør Valg af toleranceklasse: Lempet, normal eller skærpet. Beskrive udfaldskrav for blokmontage.
Beskrive overfladebehandlingen af opmurede blokvægge og udfaldskrav hertil.
Overflader - Specifikation, krav og kontrol.
Beskrive udfaldskrav til fuger, indadgående hjørner samt frie kanter og lysningsfalse.
Beskrive krav til udfyldning af fuger mellem vægge og dæk, herunder valg af materialer og detaljer
Beskrive krav til udtørring.
Fastsættelse af den bestemmende kote for elementmontagen.
Beskrive/detaljere, hvordan tolerancer optages.
Beskrive malebehandlingen og forventet udfald heraf.
Betonentreprenør Udføre arbejdet iht. beskrivelse for opmuringsarbejdet.
Blokleverandør Levere elementer, der opfylder de fastlagte krav til det enkelte element.
Malerentreprenør Udføre malerarbejdet i henhold til beskrivelsen.