Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Vægfliser i våde og tørre rum

3. udgave af 8. december 2015

Forudsætninger
Inden der vælges en keramisk flise, klinke eller natursten til vægge i våde rum, er der visse forudsætninger, der bør overvejes:

  • Opfylder produktet kravene til at kunne anvendes i våde rum?
  • At de målbare tolerancer ved store fliser er større end ved mindre fliser samt
  • At smalle fuger tydeligere afslører flisernes tolerance i forhold til bredere fuger.
  • Skal der eventuelt udføres en opretning på væggene af lunker eller af hjørner, der ikke er i lod?
  • Hvor flisearbejdet skal udføres i vådrum, skal man sikre sig, at konstruktionen er vandtæt, fx ved at etablere en vandtæt membran. Der skelnes mellem våd zone og fugtig zone
  • Udfaldskrav til den færdige overflade (finishen og planheden).

Fliser – opsætning og lægning, udgivet af Forlaget Tegl, angiver hvilke tolerancer, der kan forventes.

Inden mureren går i gang med opgaven, er det vigtigt at fastlægge de forventede ind- og udfaldskrav. Det drejer sig fx om:

  • Mønster, borter, sokkelflise, forbandt og farven på fugen
  • Skæring i smig ved udadgående hjørne
  • Ingen flise må ved skæring af vægfladens endepunkt være under det halve i bredden
  • Udmåling til gennemgående fuger (vandrette og lodrette fuger på væggen og gulv flugter hinanden)
  • Er den valgte konstruktion egnet til beklædning af vægge?
  • Kan tolerancer overholdes ved den valgte flise?

Fliser - opsætning og lægning, udgivet af Forlaget Tegl, 2. udgave 2006 angiver hvilke tolerancer, der kan forventes for arbejdets udførelse


Ydelsesfordeling 

Aktør Opgave
Arkitekt/ingeniør • Sikre i projektet og den overordnede procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning
• I vådrum, beskriv vådrumstætning
• Valg af overflade og udfaldskrav
• Valg af malebehandling og udfaldskrav
Murerentreprenør • Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor

 

Udfaldskrav til vægfliser i våde og tørre rum
Toleranceklasse(r) til de enkelte kontrolområder

  Lempet klasse Normal klasse Skærpet klasse Kontrolmetode og -middel
Planhed og lunker - ±3 mm/2 m - F1 Retskinne
Variation for fugebredden
2,0-7,0 mm
7,0-12,0 mm
> 12,0 mm

-
-
-

Max ±20 %
Max ±15 %
Afhængig af fugebredden og flisekvalitet, især længde og bredde


-
-
-
A3 Målestok
Forskydninger i plan mellem fliser - Max 1,0 mm - G4 Retskinne
Spring i plan mellem fliser - Max 1,0 mm - F9 Retskinne og målekile
Visuel bedømmelse - - - I5 Visuel bedømmelse



Bemærkninger

  • Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Fliser – opsætning og lægning.
  • De anførte tolerancer er eksklusiv flisernes egen tolerance.


Se tidligere version af siden