Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Indvendig tyndpuds

3. udgave af 23. august 2012

Begrebet tyndpuds kan defineres ud fra overfladebehandlingen. Der skelnes mellem

  • Filtsning
  • Vandskuring
  • Sækkeskuring
  • Berapning.

Strukturen på den færdige overflade er afhængig af, hvilket arbejdsredskab eller hvilken metode der anvendes.


Forudsætninger
Ved nyopførte boliger bør teglsten, letklinker- eller letbetonblokke være egnet til en overfladebehandling, og fugerne i murværket komprimeres under færdiggørelse af facaden. Fuger i murværket skal være ru og udfyldt helt frem til kanten af murstenen eller blokkene.

For at maksimere vedhæftningen af overfladebehandlingen skal underlagets sugeevne bedømmes, mht. om vandindholdet i murværket er for højt, eller om der bør forvandes. For at forebygge eventuelle svindrevner anbefales det at holde overfladen fugtig med vandforstøvning typisk de første 1 til 2 uger efter den færdige behandling.

Ved overfladebehandling af ældre villaer med indvendigt blankt murværk, skal det overvejes, hvad der bør eller kan gøres. Nogle af de centrale spørgsmål er:

  • Skal/bør overfladen afrenses for gammelt smuds?
  • Skal der ske en omfugning og udskiftning af mursten?

Tyndpudsning på overflader af murværk indbefatter et lag af mørtel fra 1,5-3 mm til partiel fuld dækning af murværket. Laget af mørtlen påføres med et stålbræt og behandles efterfølgende med filtsebræt og lignende til en færdig overflade på væggene.


Behandlinger
Filtsning bliver ofte forvekslet med eller fejlagtigt anvendt om vandskuring. Ved filtsning anvendes der et bræt med påklæbet skumgummi, der i arbejdsprocessen giver en fin, gennemsigtig overflade. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen.
Vandskuring bliver ofte forvekslet med eller fejlagtigt anvendt om filtsning. Ved vandskuring anvendes der en blødstrøgen mursten, der dyppes i vand og bruges til at skure overfladen med. Deraf navnet vandskuring. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen.
• Ved sækkeskuring anvendes der et sækkelærred til færdiggørelse af overfladen. Heraf navnet sækkeskuring. Ved sækkeskuring påføres mørtlen med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen.
• Ved berapning påføres mørtlen med et stålbræt eller en spandeske og må maksimalt have en lagtykkelse på 2-3 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen. Overfladen bearbejdes med en våd græskost i diagonale bevægelse. De sidste strøg skal i reglen være vandrette. Overfladen vil efter behandlingen fremstå ujævnet og dækket med et tyndt lag mørtel med spor efter kosten. Denne overfladebehandling bør kun udføres indvendigt.


Udfaldskrav til "tynd" overfladebehandling på murværk
Toleranceklasse(r) til de enkelte kontrolområder

  Lempet klasse Normal klasse Skærpet klasse Kontrolmetode og -middel
Tegl 18 illustrerer den visuelle overflade - Efter behandlingen fremstår overfladen jævn - I5 Visuel bedømmelse
Filtsning og vandskuring - Kun ujævnheder er udfyldt med mørtel - I5 Visuel bedømmelse
Sækkeskuring - Kun ujævnheder er udfyldt med mørtel. Den overvejende del af stenflader fremstår uden mørteldækning - I5 Visuel bedømmelse
Berapning - Efter behandlingen fremstår overfladen udjævnet og dækket med et tyndt lag mørtel med spor af kosten - I5 Visuel bedømmelse



Bemærkninger
Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Tegl 18. Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen. 


Se tidligere version af siden