Toleranceklasser

Det er naturligvis ikke alle projekter eller dele af et projekt, som stiller samme krav til tolerancer. Unødvendigt høje krav til tolerancer vil uomgængeligt fordyre byggeriet unødigt. Det er derfor vigtigt, at der gennem projekteringen arbejdes systematisk med fastsættelse af de for den konkrete konstruktionsdel nødvendige tolerancer.

Dansk Byggeris tolerancehåndbøger opererer med tre toleranceklasser, som benævnes henholdsvis lempet, normal og skærpet toleranceklasse.

Det er vigtigt i projekteringen, at vælge de rette tolerancer. Ved det rette valg af tolerancer er der mulighed for at billiggøre byggeriet. Krav om skærpede tolerancer vil alt andet lige indebære en merpris og bør derfor kun kræves, hvor dette er nødvendigt efter en konkret vurdering.

Dansk Byggeri vurderer, at fordelingen i anvendelse af de tre klasser vil blive i følgende størrelsesorden: 


Opfyldelse af kravene til normal toleranceklasse vil som udgangspunkt være indeholdt i prislisteaftalerne med de forskellige fag. Ved anvendelse af toleranceklasserne i et projekt skal man være opmærksom på, at der godt kan anvendes forskellige klassekrav inden for samme byggeri - fx til kontor og lager - men at der som hovedregel ikke bør anvendes “stigende” klassekrav til bygningsdele, der hænger sammen i den fremadskridende byggeproces. Det kan fx ikke lade sig gøre ved overfladebehandling. Der er derimod normalt intet til hindring for anvendelse af ”faldende” krav.