Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader
Denne del af sitet er en del af Dansk Byggeris projekt om tværfaglige tolerancer i nybyggeriet, der har til formål at forebygge konflikter som følge af forskellige opfattelser af kvalitetsniveauet for et byggearbejde – herunder ved overgang fra én entreprise til den næste.Sitet er endvidere et værktøj for de projekterende arkitekter og ingeniører til at opnå overensstemmelse mellem projektets samlede forventninger (udfaldskrav) og de enkelte bygningsdele med tilhørende arbejdsoperationer.
Hvor går grænsen mellem projekt, producent og montør/udførende?
Sitet er opdelt i afsnit for hver enkelt bygningsdel, der behandles i bogen. Hvert afsnit beskriver forudsætningerne for arbejdets tolerancemæssige udførelse, herunder:
- Forventninger til andre fags udfaldskrav og konditioner
- Egne fags forudsætninger, ind- og udfaldskrav
- Supplerende bemærkninger.
Under kontrolmetoder findes en beskrivelse af de metoder, som fagene er enige om egner sig til at kontrollere det aftalte niveau for kvaliteten.
Toleranceklasser
Dansk Byggeris tolerancehåndbøger opererer generelt med tre toleranceklasser:
- Lempet toleranceklasse (LT)
- Normal toleranceklasse (NT)
- Skærpet toleranceklasse (ST).
Krav om skærpede tolerancer vil isoleret set indebære en merpris for den bygningsdel, hvor ST kræves, men ikke nødvendigvis for det samlede byggeri. Skærpet toleranceklasse bør imidlertid kun kræves, hvor dette er nødvendigt efter en konkret vurdering.
Dansk Byggeri vurderer, at fordelingen mellem de tre klasser vil blive i følgende størrelsesorden:
LT: Lempet toleranceklasse = 10 %
NT: Normal toleranceklasse = 80 %
ST: Skærpet toleranceklasse = 10 %
Opfyldelse af kravene til normal toleranceklasse vil som udgangspunkt være indeholdt i prislisteaftalerne med de forskellige fag.
Ved anvendelse af toleranceklasserne i et projekt skal man være opmærksom på, at der godt kan anvendes forskellige klassekrav inden for samme byggeri fx til henholdsvis kontor og lager, men at der som hovedregel ikke bør anvendes “stigende” klassekrav til bygningsdele, der hænger sammen i den fremadskridende byggeproces. Det kan fx ikke lade sig gøre ved overfladebehandling. Der er derimod normalt intet til hindring for at anvende “faldende” krav.
Hvad er med?
Håndbogen omfatter vægge, tagkonstruktioner, dæk, ud- og indvendige overflader – herunder også gulve – kompletterende arbejder som vindues- og facadelukninger samt snedkerarbejder mv.
Som bilag 1 er medtaget en kortfattet redegørelse for principperne i kvalitetssikring, som udgør et væsentligt element i overholdelse af tolerancer.
Hvad er ikke med?
På denne hjemmeside er følgende ikke medtaget:
- Porebetonelementer og montage heraf
- Stålkonstruktioner og montage heraf
- Visuelle trækvaliteter.
Ansvarsforhold
Fastsættelse af tolerancer ændrer ikke på de grundlæggende ansvarsforhold mellem parterne.
Ved fagentreprise er det således den enkelte fagentreprenørs ansvar over for bygherren, at eventuelle tolerancekrav er overholdt. Endvidere har bygherren over for den efterfølgende entreprenør ansvaret for, at arbejdsgrundlaget er egnet – og er det på det fastlagte tidspunkt for igangsættelse af det efterfølgende arbejde.
Modtagekontrol går som udgangspunkt ikke videre, end at den efterfølgende entreprenør ikke må fortsætte på et arbejdsgrundlag, der åbenbart for ham ikke er egnet.
Finder den efterfølgende entreprenør, at arbejdsgrundlaget ikke er egnet, er det et forhold, bygherrens tilsyn skal tage stilling til, og ikke et forhold, fagentreprenørerne skal klare indbyrdes.